Vælg det rigtige foder til din hest eller pony

Generelt om fodring og muskelarbejde

For bedre at kunne forstå hvilken type foder man skal vælge til sin hest, så er det vigtigt at vide noget om hvordan kroppen forbruger de forskellige energikilder. 

Kroppen optager energi fra foderets indhold af fedt og kulhydrater og i begrænset omfang også fra protein. Når hesten spiser, så lagres den energi den indtager i fedt- og glykogendepoter rundt om i kroppen.

Kulhydrater stammer primært fra indholdet af sukker i grovfoderet, samt stivelse fra korn i hestens krybbefoder. Kulhydrat er en vigtig energikilde, uanset hvilket arbejdsniveau hesten arbejder på. Men jo hårdere og længere hesten arbejder, desto mere kulhydrat har den brug for. Kulhydrater har utallige vigtige biologiske funktioner bl.a. i forbindelse med hormon-receptorernes funktion og ved cellernes indbyrdes kommunikation, og næsten alle immunsystemets molekyler indeholder kulhydrat. Kulhydrater spiller også en rolle for uskadeliggørelsen af giftstoffer og affaldsstoffer og meget mere. Kulhydrat lagres som glykogen i hestens muskelvæv og leveren. En hest på 500 kg. har ca. 3,5 kg. glykogen i muskelvævet og 300 g. glykogen i leveren. Efter en lang og udmattende præstation tømmes hestens glykogendepoter og hesten bliver træt. Glykogendepotet i muskelvævet er helt op til 72 timer om at blive fyldt op igen, mens glykogendepotet i leveren er fyldt op efter ca. 1 døgn med korrekt fodring.

Fedt stammer primært fra fiberomsætningen af grovfoderet og tilførsel af fedt via krybbefoder. Når tarmsystemet nedbryder plantefibre, så dannes der triglycerider (fedtstoffer) som hesten kan udnytte som energikilde. Fedt eller olie der bliver tilført via krybbefoderet er jo selvsagt ikke en naturlig del af hestens naturlige foder, men det udnyttes ret godt i tarmsystemet da kroppen i forvejen er vant til at udnytte fedtstoffer fra fiberomdannelsen. Dog skal man være opmærksom på at hesten har brug for en tilvænningsperiode på 10-12 uger før udnyttelsen af olien bliver optimal. Olie er meget energitæt og indeholder ca. 3 gange mere omsættelig energi end havre. Langt størstedelen af fedtet lagres som energireserver i fedtvæv og i mindre grad i muskelvæv. En hest på 500 kg. i normalt huld har ca. 40 kg. fedt lagret i fedtvævet og ca. 2 kg. fedt lagret i muskelvævet.

Protein kan bruges til at producere energi, men udnyttelsen er meget lav, og derfor er der ikke nogen fordel i at tilføre protein som energikilde. Protein egner sig bedst til vedligeholdelse af kroppens celler, og tildeling af protein i større mængde end cellerne har brug for til vedligehold vil blot belaste hestens nyrer og lever unødigt. Kroppen vil som regel først benytte sig af protein som energikilde når alle andre muligheder er udtømt. Derfor ses svind af muskelmasse ofte hos undervægtige heste.

For at kunne bruge den energi der er i foderet, så skal den omdannes til nogle energiholdige molekyler, de såkaldte ATP molekyler, som muskelcellerne kan bruge. Inde i muskelcellerne er der kun ATP nok til få sekunders arbejde, og derfor er det vigtigt at kroppen hele tiden er i stand til at danne nye ATP molekyler ud fra kroppens energidepoter, som er fedt fra fedtvæv og muskelvæv samt glykogen fra leveren og muskelvæv.

Kroppen kan danne ATP på 2 forskellige måder: aerobt og anaerobt. Ved den aerobe energiomdannelse skal der bruges ilt for at kunne danne ATP. Processen er langsom, men til gengæld er effektiviteten af energiomsætningen meget stor da der dannes 12 gange mere ATP end ved anaerobt arbejde. Denne proces anvendes af kroppen når hesten bevæger sig i et langsomt tempo, og kan forsyne hesten med energi i lang tid. Det er det vi i daglig tale kalder langsomt afgivende energi. Kroppen kan ved denne proces omdanne både fedt og kulhydrater til ATP.

Ved den anaerobe energiomdannelse bliver der ikke anvendt ilt, hvilket gør processen meget hurtig, men til gengæld er effektiviteten af energiomsætningen ikke særlig stor. Denne proces anvendes når hesten skal bevæge sig i et hurtigt tempo, eller skal bruge meget eksplosiv energi som f.eks. i spring eller galopsport. Anaerob energiomsættelse kan kun anvendes i kort tid, da glykogendepoterne hurtigt forbruges og der samtidigt dannes mælkesyre der nedsætter muskelfunktionen. Dette kalder vi i daglig tale hurtigt afgivende energi. I denne proces er det kun glukose fra glykogendepoterne der kan anvendes.

Når hesten arbejder, så er muskelcellernes sammentrækninger en energikrævende proces hvor kemisk energi (kalorierne i foderet) omdannes til mekanisk energi (muskelcellernes sammentrækninger). Denne energiomsætning er ikke særlig effektiv, faktisk bliver højst 25% af den kemiske energi til mekanisk energi. Resten bliver til varme. Derfor har hesten også brug for en god varmeregulering, da den ellers ville overophede meget hurtigt. Overskudsvarmen slipper hesten af med gennem sved og overfladefordampning.

Fodring af avshopper

Det er en bekostelig affære at avle heste. Som avler bruger man penge på svaberprøver, sæd, insemineringer og scanninger. Avlshoppers trivsel og sundhed er en forudsætning for at vi får levedygtige føl og brugbare rideheste. Den korrekte fodring før, under og efter en drægtighed er en forudsætning for at hoppen får gode brunster og ægløsninger, hoppens evne til at komme i fol og hoppens evne til at producere råmælk og mælk af ordentlig kvalitet og kvantitet. Derfor er det en rigtig god investering i hele avlsarbejdet at fodre med foder af høj kvalitet. Studier har vist at der bør være særligt fokus på beta-karoten (forstadie til A-vitamin) og E-vitamin hos avlshoppen inden ifoling, da disse er vigtige for en normal funktion af æggestokke og livmoder.

I de første 8 måneder af en drægtighed vokser føllet ikke ret meget, set i forhold til dens slutvægt ved foling, så her er det som regel ikke nødvendigt at tilsætte ekstra energi i foderet. Faktisk så er overfodring en af de hyppigste fejl i denne periode.  Hoppen bør holdes i korrekt foderstand og må meget gerne motioneres for at holde den i god form inden foling.

Men når hoppen kommer ind i den 9. drægtighedsmåned og resten af drægtigheden, så begynder føllet for alvor at vokse, hvilket er meget ressourcekrævende for hoppen. Hun har brug for ca. 25% mere energi end i vedligehold, proteinbehovet stiger med 40%, behovet for spormineraler stiger ca. med 30%, og behovet for calcium og fosfor stiger med op til 60% af vedligeholdelsesbehovet. Protein og mineraler er byggesten til fosteret, og mangler vil kunne føre til vækstproblemer og udviklingsforstyrrelser.

Ca. 1 måned inden foling begynder hoppen at danne råmælk. Råmælken indeholder store mængder antistoffer, hvilket er med til at beskytte føllet mod infektioner, men den indeholder også store mængder energi så føllet hurtigt kan komme til hægterne efter folingen.

Efter folingen begynder hoppen så den egentlige mælkeproduktion, og hun skal producere rigtig meget. Et varmblodsføl drikker ca. 15liter mælk i døgnet og vokser ca. 1,25 kg om dagen. Det er en meget krævende periode for hoppen, og samtidig skal hoppen være i stand til at danne nye ægløsninger og blive drægtig igen. I denne periode stiger hoppens energibehov med op til 75% i forhold til vedligehold, behovet for proteiner stiger med næsten 100%, og behovet for calcium og fosfor stiger endnu mere. Hvis hoppen ikke får tilstrækkeligt med foder eller får foder af ringe kvalitet, så kan det gå ud over både mælkeproduktionen og hendes reproduktionsevner. Hvis der ikke tilføres tilstrækkeligt med energi til hoppen så vil hun tære på alle sine energidepoter for at kunne forsyne først fosteret og herefter føllet med næring. Det kan resultere i en tynd og utrivelig hoppe, mens føllet langt hen ad vejen ser godt ud fordi det får alle de gode sager fra hoppen. Ordentlig og fornuftig fodring er grundstenen i ethvert avlsarbejde.

Foder og tilskudsprodukter til avlshopper

Fodring af føl og plage

Føllet fødes med et temmelig uforberedt immunsystem, da virus og bakterier ikke kan trænge igennem moderkagen, og derved har føllets immunsystem ikke mødt nogle fremmede organismer og har derfor ikke kunnet danne antistoffer. Hoppens antistoffer kan heller ikke trænge igennem moderkagen, hvilket gør føllet meget sårbart i de første timer efter fødslen. Kvaliteten af råmælken og mængden af antistoffer heri har afgørende betydning for hvilken start føllet får. Derfor er det vigtigt at føllet hurtigst muligt kommer på benene og får indtaget den livsvigtige råmælk. Alle føl fødes med en mangel på E-vitamin og A-vitamin, da disse ikke kan transporteres igennem moderkagen. Hvis man sørger for at disse 2 vitaminer er tilstede i tilstrækkelige mængder i hoppens foder i den sidste måned af drægtigheden, så ophobes disse i råmælken og føllet vil derved få udlignet manglen indenfor det første døgn. Mangel på E-vitamin hos hoppen kan have en negativ effekt på mængden af antistoffer i råmælken, og derfor bør man være opmærksom på at der tilføres en passende mængde E-vitamin i hoppens foder. Derudover så findes der efterhånden en del gode tilskud til heste, der har til opgave at forbedre tarmmiljøet hos både føllet og hoppen. Disse kan være givet godt ud i det lange løb, og bør gives så tidligt efter foling som muligt for at opnå størst effekt.

Hoppens mælk indeholder tilstrækkeligt med energi, vitaminer, mineraler og protein til at dække føllets behov i de første 8 uger. Herefter falder mælkeydelsen og næringsindholdet heri, og føllet får brug for et supplement af foder. Protein og mineraler i de rette mængder og forhold er vigtige byggesten til føllet, og derfor bør man vælge et tilskudsfoder der er specielt beregnet til føl. Indenfor det første leveår opnår føllet ca. 65% af sin voksenvægt og helt op til 90% af sluthøjden, hvilket naturligvis stiller nogle enorme krav til det foder vi tilbyder føllet. Mange tror fejlagtigt, at hvis man begrænser tilgangen til protein og mineraler, så vil føllet vokse langsommere og få en mere jævn udvikling. Tværtimod så vil denne fremgangsmåde blot føre til vækstproblemer og udviklingsforstyrrelser.

Efter det første leveår bør man tilpasse plagens fodring til de ændrede behov den har. Væksten er ikke længere så eksplosiv, hvilket stiller nogle andre ernæringsmæssige krav. Sørg for at tilbyde et tilskudsfoder der er beregnet til ungheste i denne alder.

Foder og tilskudsprodukter til føl og plage

Fodring af unghesten

Når hesten runder sit 3. leveår vil mange hesteejere påbegynde tilridning. Der er naturligvis nogle andre krav til fodringen til disse heste, end hvis de bare går og hygger sig på en fold hele dagen. Kroppen bruges på en helt anden måde end den er vant til, hvilket bl.a. belaster skelettet, muskulaturen, sener, ledbånd, hoven og psyken. Det er nu det vil vise sig hvor holdbar en ridehest man har fået, og om der er sat korrekt ind med fodring igennem de seneste år. Hvis hesten skal kunne holde til den øgede belastning, så er det vigtigt at sætte ind med de rigtige næringsstoffer til understøttelse af de belastede områder. Bl.a. skal de rigtige aminosyrer være tilstede til opbygning af muskelmasse, energien i foderet skal tilpasses arbejdsniveauet, cellerne i kroppen skal beskyttes med antioxidanter mod det øgede antal frie radikaler der dannes, hoven skal have de rigtige byggesten til at kunne bære hesten og den øgede vægt fra rytteren og udstyret, muskelstofskiftet skal understøttes og tarmsystemet skal have tilstrækkeligt med både prebiotika og probiotika for optimal udnyttelse af foderet og optagelse af næringsstoffer.

Da hesten stadig har åbne vækstliner, bør der tilrettelægges et træningsprogram der tilgodeser hestens fysiske udvikling. Overbelastning og overanstrengelse kan føre til skader der kan påvirke hesten i resten af dens levetid. Ligeledes bør man tage hensyn til hestens mentale unge alder og tilpasse træningen så hesten kan nå at bearbejde alle de nye ting den skal lære.

Anbefalet foder og tilskudsprodukter til unghesten

Fodring af skovturshesten

Denne gruppe af heste er temmelig stor. I dag holdes rigtig mange heste som hyggeheste, hvor de kun motioneres i begrænset omfang, og kun sjældent skal arbejde hårdt. For denne gruppe er den korrekte fodring altafgørende for at man kan holde sin hest i pænt huld uden at blive den bliver for tyk. Overvægt er præcis lige så usundt for hestene som det er for os mennesker.

Udfordringen hos disse heste er ofte at de har et lille energiforbrug, men ofte har et højt energiindtag. Hestene skal stadig have adgang til fordøjelige fibre med jævne mellemrum hen over hele døgnet for at holde tarmsystemet sundt, og det kan være svært at afstemme energiforbrug med energiindtag. Mange af dem går på græs i sommerhalvåret, og i vinterhalvåret har de let adgang til hø eller wrap i rigelige mængder. For at kunne kontrollere de kalorier hesten indtager, så er det en god ide at få lavet en grovfoderanalyse på sit hø og wrap. En analyse kan fortælle en hel masse om sammensætningen i ens grovfoder, ikke mindst indholdet af kalorier. Ved at vælge et grovfoder der har et lavt indhold af kalorier er man med til at forebygge overvægt hos denne gruppe af heste. En analyse kan desuden også fortælle noget om blandt andet indholdet af sukker, mineraler, vitaminer og protein. Alle disse parametre er vigtige i forhold til hvilket tilskudsfoder man skal vælge at fodre med i krybben. Med en grovfoderanalyse i hånden kan man meget lettere finde det rigtige krybbefoder, der kan supplere grovfoderets sammensætning således at hesten er dækket ind på alle næringsstoffer.

Fokus hos denne gruppe af heste bør ligge ved at fodre med få kalorier, både i grovfoderet og i krybben.

Derudover bør man overveje muligheden for at sætte hesten på jordfold så man lettere kan kontrollere hestens totale indtag af kalorier. Hvis man har mulighed for at lave en vandrefold med foderstationer fordelt over hele arealet, så vil det medvirke til at hesten får bevæget sig mere, hvilket også er med til at forhindre overvægt. Ofte vil et koncentreret vitamin/mineralprodukt sammen med grovfoder af god kvalitet være tilstrækkeligt for disse heste. Grovfoderet vil levere de kulhydrater og fedt hesten har brug for til energi. Derudover så findes der både pelleteret foder og müslifoder der er specielt udviklet til denne gruppe, lavt på kalorier og dækkende på vitaminer og mineraler sammen med godt grovfoder.

Anbefalet foder og tilskudsprodukter til hyggehesten

Fodring af konkurrencehesten

En konkurrencehest kan være mange forskellige ting, men i fodringssammenhæng tales der her om heste der som minimum går dressur eller spring på M plan eller højere, og selvfølgelig tilsvarende indenfor andre discipliner.

Denne gruppe af heste har selvsagt et større behov for næringsstoffer end skovturshesten, da de som regel både rides oftere, længere tid og med højere intensitet. Derfor stiger behovet for bl.a. energi, vitaminer, mineraler, protein og antioxidanter. Disse heste bør have adgang til både hurtigt og langsomt afgivende energi, da de både skal kunne præstere i f.eks. samlinger i dressuren eller spring, men samtidigt også skal kunne arbejde over længere tid. Hvis man kun tilfører den langsomme energi i krybbefoderet, så vil hesten simpelthen ikke have energi nok til de kraftige muskelsammentrækninger den skal lave. Og hvis man omvendt kun fodrer med den hurtige energi, så vil hesten ”gå død” efter kort tids træning når glykogendepoterne er brugt op. Fokus her bør derfor være en afstemt mængde af de 2 forskellige energityper, så hesten både har kræfter til at tage de store spring, men også at den ikke løber tør for kræfter kort tid inde i opvarmningen.

Da disse heste periodevis også laver anaerobt arbejde, hvilket danner mælkesyre, så bør der være særligt stor fokus på antioxidanter til beskyttelse af cellerne, understøttelse af muskelstofskiftet samt elektrolytter for at sikre at hesten indtager nok væske til bortskaffelse af affaldsstoffer. Disse heste har ofte brug for et ekstra supplement af energi udover deres grovfoder. Hvilket krybbefoder man skal vælge afhænger igen af hvordan ens grovfoder er sat sammen og hvor let ens hest har ved at tage på. Man bør tage udgangspunkt i det tilgængelige grovfoder, og så ud fra det lægge en fornuftig foderplan sammen med krybbefoder, hvor man efter behov kan tilsætte mere energi enten fedt i form af olie eller kulhydrater, protein, elektrolytter mm.

Anbefalet foder og tilskudsprodukter til konkurrencehesten

Fodring af senior hesten

Når hesten nærmer sig 18-20 år, så falder foderudnyttelsen markant, hvilket skyldes nogle forandringer der sker i mave-tarmkanalen. Undersøgelser har vist at foderudnyttelsen hos gamle heste over 20 år reduceres med ca. 20%. I mavesækken falder produktionen af enzymer og mavesyre, hvilket giver en dårligere findeling af foderet, og tarmbevægelserne bliver langsommere. Tyndtarmsfunktionen ændres ikke mærkbart, men til gengæld reduceres optagelsen af næringsstoffer og den mikrobielle forgæring i stortarmen markant.

Fiberudnyttelsen bliver dårligere pga. ringere forgæring i stortarmen, hvilket medvirker til at hesten bliver dårligere til at udnytte energien i grovfoderet. Den mikrobielle produktion af b-vitamin, c-vitamin og visse aminosyrer nedsættes, hvilket kan medvirke til nedsat immunforsvar og gør hesten mere udsat for infektioner. Et ekstra tilskud af disse vitaminer kan derfor være en fordel. Da fiberudnyttelsen falder med alderen, men tyndtarmens funktion ikke falder mærkbart, så bør senior hestens foder tilpasses så den får optimal udnyttelse af det foder den får tilbudt. Et tilskud af andre fiberkilder end hø og wrap med højt indhold af fordøjelige fibre er ofte en god ide. Tit kan/skal disse fiberkilder opblødes, hvilket gør det lettere at tygge for den gamle hest. Olie er en rigtig god energikilde til ældre heste, da al energien fra olien optages i tyndtarmen, og hesten derved får fuld effekt af tilskuddet.

Proteinudnyttelsen falder hos senior hesten, dels på grund af den dårligere findeling af foderet i mavesækken, og dels fordi aminosyreproduktionen i stortarmen mindskes. Relativ proteinmangel giver et af de første symptomer på ringere optagelse af næringsstoffer, da det synlige resultat er svind af muskelmasse. Derfor bør foder til gamle heste indeholde et moderat indhold af proteiner med let optagelighed, så kroppen har nem adgang til de vigtige aminosyrer.

På grund af den nedsatte optagelighed af næringsstoffer i stortarmen, bør man også være opmærksom på mineraler som f.eks. zink, fosfor, mangan, selen og kobber, da mange af disse mineraler optages i stortarmen. Et boost med spormineraler 1-2 gange årligt vil derfor være til gavn for mange af de ældre heste.

Derudover bør man være opmærksom på at den gamle hests energibehov stiger markant i køligere vejr, da deres evne til at regulere kropstemperaturen bliver dårligere. Derfor kan det blive nødvendigt med et dækken der er egnet til temperaturen og øvrige vejrforhold, også selvom hesten aldrig tidligere har haft brug for det.

Der bør også være et øget fokus på sygdomme som PPID (Cushing), EMS og forfangenhed, da denne gruppe af heste har en større sandsynlighed for at blive ramt af disse. Et godt samarbejde med sin dyrlæge er alfa og omega for at spotte sygdomme så tidligt i forløbet som muligt.

Leddene hos den gamle hest kan også begynde at vise tegn på slid, hvilket typisk viser sig som halthed i en eller anden grad, stivhed i leddene og besvær med at komme op og ned at ligge. Der findes mange forskellige tilskud til understøttelse af en sund ledfunktion der kan bidrage til en bedre livskvalitet hos den ældre hest.

Anbefalet foder og tilskudsprodukter til Senior hesten